København, 8. juni 2017

I fremtiden bliver vi alle entrepreneurer

  • Share

 

Af Søren Smedegaard Hvid, direktør for EY Entrepreneur Of The Year i Danmark

Der er meget positivt at sige om udviklingen i Iværksætterdanmark i disse år. Flere får mod på at etablere egen virksomhed, og der er en stor opmærksomhed omkring iværksættere. Det er ikke kun en voksende medieinteresse, men afspejles også af, at danskerne generelt er positivt stemt over for iværksættere og iværksætteri. Det fremgår bl.a. af ”Iværksætterindblikket” fra Fonden for Entreprenørskab, der har sat tal og tendenser på udviklingen.

Udviklingen med flere selvstændigt erhvervsdrivende kan meget vel fortsætte, og den kan blive hjulpet på vej af ændrede holdninger til karrierevalg og karriereveje, der nogle steder skaber voksende interesse for midlertidige ansættelser.

Den traditionelle arbejdsmodel i opbrud

Brugen af freelancere, vikarer og konsulenter er ikke en ny opfindelse. Midlertidige ansættelser har eksisteret længe og er mere udbredt i nogle brancher end andre og indenfor bestemte typer job. Nogle virksomheder har behov for ekstra ressourcer, når efterspørgslen topper, andre har i en periode behov for specialiserede kompetencer eller skal bemande projekter i kortere eller længere varighed. Ikke desto mindre har en model med fuldtidsansat arbejdskraft været den mest udbredte i mange år. Det kan være ved at ændre sig.

Mere end noget andet er en digital transformation en drivkraft i disse år. På tværs af industrier og brancher søger virksomheder nye digitale muligheder, og det sætter præg på såvel produktion og udvikling som produkter og services og også måden virksomheder leverer på og interagerer med kunder på.

Vi taler ligefrem om den fjerde industrirevolution, som udtryk for, at vi står midt i en teknologisk, social og økonomisk omvæltning, som vil ændre samfundet og måden at drive virksomheder på i fremtiden. I dag er det så hverken dampmaskinen, samlebåndet eller elektronik og computere, der optager os. Det er samspillet mellem forskellige kræfter: digitale muligheder, udviklingen af teknologier, sociale og demografiske forandringer, globalisering – og ikke mindst det tempo forandringer sker i.

Med denne ’disruption’ af forretningsmodeller er der også ved at ske en forandring af karriereveje og af den traditionelle arbejdsmodel. Fænomenet er bl.a. kendt som “the gig economy”, hvor tidligere tiders valg af et job for resten af livet bliver et valg af et job fra dag til dag og fra opgave til opgave.

EY gennemførte sidste år en undersøgelse i USA, der peger på, at en ud af fem ansatte i USA - dvs. 31 millioner mennesker - kunne være i midlertidige ansættelsesforhold allerede i 2020. Med en bredere definition, der også omfatter deltidsansatte og andre typer af ansættelser, som ikke er permanente og fuldtid, kunne ‘the gig economy’ omfatte 40-50 % af arbejdsstyrken. EY Contingent Workforce Study fremhæver også Storbritannien, hvor antallet af selvstændige erhvervsdrivende (self-employed) nu er på rekordniveau med 4,8 millioner mennesker - en stigning på 28 % over 10 år frem til 2016.

Udbredelsen i Danmark er angiveligt mere begrænset. Jeg har ikke set dokumentation, og hører meget gerne om data og undersøgelser, der kan give et indblik, men da den danske arbejdsmodel er mere fleksibel end i mange andre lande, så det er nærliggende at antage, at vi ikke går forrest her. Det betyder imidlertid ikke, at tendensen går os forbi. Der er også meget, der udfordrer det traditionelle syn på arbejde og karriere herhjemme.

Fleksibel kapacitet og styr på omkostninger

Det er nærliggende at pege på omkostningsfokus, som en af de attraktive muligheder for arbejdsgivere i ‘the gig economy’. Muligheden for at skalere og tilpasse organisationens ressourcer og kapacitet til udsving i efterspørgslen gør det nemmere at holde styr på omkostningerne. Der kan også være tale om projekter, som kun i en kortere periode kræver særlige kompetencer og ekspertise. Der er dog også fordele knyttet til strategi og organisationsudvikling. Den fleksible arbejdskraft kan gøre det nemmere at håndtere høj vækst, og det gælder særligt virksomheder med skalerbare forretningsmodeller, hvor der hurtigt kan opstå en ændret markedssituation. Der er også virksomheder, der udnytter midlertidig arbejdskraft til at skabe og accelerere forandring. Det kan åbne for nytænkning og være en vitaminindsprøjtning, der understøtter en forandring af kultur, vaner og rutiner.

Er det godt for de midlertidigt ansatte?

Mens virksomhedernes fordele kan virke åbenlyse, så er det relevant at vende blikket den anden vej. Er den midlertidige ansættelse blot et nødvendigt onde for medarbejderne? EY’s undersøgelse fra USA peger på, at to ud af tre ’giggers’ mener, at fordelene opvejer ulemperne hele eller det meste af tiden. 56 % mener, at det er et karrierevalg, 52 % foretrækker ikke at have en fuldtidsansættelse og 80 % værdsætter fleksibiliteten. Blot 20 % angiver, at de vælger midlertidige ansættelser, fordi de ikke kan finde det rette fuldtidsjob.

Udviklingen er altså i høj grad drevet af ændrede holdninger og adfærd, når det gælder arbejde og karriere og ikke blot af virksomhedernes behov. Medarbejderne ønsker fleksibilitet, kontrol og varierende arbejdsopgaver. Der er dog også en bagside. 63 % er bekymrede over manglende betalt ferie og løn under sygdom, 58 % mener, at fastansatte bliver behandlet bedre, og 48 % frygter manglende jobsikkerhed.

Virksomhederne skal tænke nyt og tilpasse sig

Nogle af disse ulemper fra medarbejdersiden peger også på, at virksomhederne ikke altid er rustet til at udnytte det fulde potentiale i ‘the gig economy’. De indretter processer efter den traditionelle model, og kan så lejlighedsvis supplere med brug af vikarer eller konsulenter. Men i takt med at brugen af midlertidig arbejdskraft udvides, så mangler de nogle andre ledelsesmæssige redskaber for at være effektive og håndtere risici.

I mange tilfælde har virksomhederne en meget fragmenteret tilgang til brugen af midlertidig arbejdskraft. Der er mange manuelle processer, de rekrutterer via mange forskellige kanaler og de mangler systemer, der kan registrere og håndtere ansættelsen.

I mange tilfælde får medarbejderne ikke den nødvendige introduktion, træning og oplæring, og virksomhederne peger også på manglende evne til at udvikle talenter blandt deres midlertidigt ansatte. Også overvågning og evaluering af performance er et udviklingsområde, hvor hver anden medarbejder ikke modtager nogen feedback fra deres arbejdsgiver. 40 % af de midlertidigt ansatte føler sig som outsidere i forhold til de fastansatte. Endelig er der udfordringer med intellektuelle rettigheder og it-sikkerhed, som bekymrer virksomhederne.

En tid, der stiller nye krav

Som nævnt bygger nogle af pointerne her på en undersøgelse fra USA, og der kan være forskelle til en dansk virkelighed. Jeg tror dog, at der er tendenser i ‘the gig economy’, der allerede slår igennem herhjemme, og i endnu højere grad vil gøre det i fremtiden.

Teknologi har forandret og vil på mange måder forandre arbejde, og nogle af de nye muligheder, som virksomheder og medarbejdere vil forfølge, rummer udfordringer og stiller nye krav.

Nye generationer af medarbejdere på arbejdsmarkedet har en anden tilgang til arbejde og andre forventninger end tidligere. Det stiller nye krav til ledelse. Midlertidigt ansatte vil ligesom deres fastansatte kolleger være en del af et team og forstå virksomhedens formål. De kvitterer for større involvering med større engagement.

Karriereforløb bliver mere fleksible, og mange kompetencer har begrænset levetid, mens nye skal opdyrkes. Vi skal indstille os på forandring.

I fremtiden bliver vi ikke alle selvstændige erhvervsdrivende, men jeg tror på, at vi alle – hvad enten det er som selvstændige, i fastansættelse eller midlertidige job – i højere grad selv skal forme vores jobindhold og se nye muligheder. Entrepreneurskab bliver en evne, der er i høj kurs.