6 dec. 2021
Fflæggelse af års- og delårsrapport

Erhvervsstyrelsens orientering om aflæggelse af års- og delårsrapport

Af Jan Peter Larsen

Associate Partner, EY Danmark

Statsautoriseret revisor med fokus på IFRS, ÅRL og Corporate Reporting samt internationale forhold. Tidligere formand for FSR’s Regnskabstekniske Udvalg.

6 dec. 2021
Relaterede emner Assurance

Orientering til børsnoterede virksomheder og deres rådgivere om fremtidig aflæggelse af års- og delårsrapporter.

Opsummering: 
  • Der kommer nye krav i form af ESEF-indberetning og rapporteringskrav efter Taksonomiforordningen.
  • ESMA's fokusområder for regnskabskontrol af årsrapporterne 2021 fokuserer især på oplysninger om COVID-19 og klima.
  • I regnskabskontrolsager vil styrelsen fremover som udgangspunkt anmode om revisionsprotokollen og kontrakter indgået med kunder.

Erhvervsstyrelsen har udsendt information med henblik på at gøre børsnoterede virksomheder og deres rådgivere opmærksomme på en række forhold, der kan være nyttige i forbindelse fremtidig aflæggelse af års- og delårsrapporter. Informationen omtaler såvel ny regulering m.v. som forhold, styrelsen har konstateret i sin kontrol. Informationen indeholder følgende emner, som vi har opsummeret nedenfor. For yderligere detaljer henvises til informationen på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

  • ESEF – indberetning

    Årsrapporter for børsnoterede virksomheder, der offentliggøres i 2022 eller senere, skal udarbejdes i det særlige fælleseuropæiske filformat European Single Electronic Format (ESEF). ESEF er et struktureret dataformat, der gør årsrapporterne maskinlæsbare. ESEF-formatet gælder både ved indberetning af årsrapporter til Finanstilsynet i forbindelse med offentliggørelsen forud for generalforsamlingsgodkendelsen og ved indberetning til Erhvervsstyrelsen efter generalforsamlingens godkendelse. Efterlevelse af ESEF-indberetninger er omfattet af regnskabskontrollen. Læs mere om ESEF-indberetning på ESMA's hjemmeside.

  • Nye rapporteringskrav efter taksonomiforordningen

    Børsnoterede virksomheder, der opfylder ÅRL's størrelseskrav til store virksomheder, og som samtidig har et gennemsnitligt antal ansatte i løbet af regnskabsåret på minimum 500, skal i årsrapporten medtage oplysninger om virksomhedens bæredygtige aktiviteter i henhold til taksonomiforordningens artikel 8. I henhold til denne, skal virksomhederne rapportere om følgende klimamål:

    • Modvirkning af klimaændringer
    • Tilpasning til klimaændringer
    • Bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer
    • Omstilling til cirkulær økonomi
    • Forebyggelse og bekæmpelse af forurening
    • Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer.

    I årsrapporten 2021 skal alene rapporteres om modvirkning af klimaændringer og tilpasning til klimaændringer.

    De omfattede virksomheder skal oplyse om, hvordan og i hvilket omfang virksomhedens aktivitet kan betegnes som "kvalificerende aktiviteter". Disse offentliggøres i en delegeret retsakt. EU-kommissionen har udviklet et "kompas", der kan benyttes til at afgøre, om aktiviteter kan betegnes som "kvalificerende aktiviteter". I 2021-ledelsesberetningen skal virksomhederne oplyse følgende nøgletal, der skal vise, om de økonomiske aktiviteter m.v. er såkaldt "taxonomy eligible":

    • Andelen af virksomhedens omsætning, der stammer fra aktiviteter omfattet af taksonomiforordningenen.
    • Andelen af virksomhedens kapitaludgifter (CapEx), der vedrører aktiver eller processer, som er omfattet af taksonomiforordningen.
    • Andelen af virksomhedens driftsomkostninger (OpEx), der vedrører aktiver eller processer, som er omfattet af taksonomiforordningen.

    Herudover skal virksomhederne give relevante oplysninger om fx regnskabspraksis for ovenstående nøgletal, jf. foreslåede delegerede retsakt.

    I årsrapporterne 2022 og fremefter skal der rapporteres om alle klimamålene ved benyttelse af de skemaer, som fremgår af bilag til den foreslåede delegerede retsakt.

    Oplysningerne skal gives i forbindelse med virksomhedens redegørelse for samfundsansvar efter ÅRL's §§ 99 a og 128 a.

    Yderligere information om taksonomiforordningen findes på EU-Kommissionen hjemmeside

  • Retningslinjer for vurdering af aktiver og forpligtelser målt til dagsværdi i delårsrapporter

    Erhvervsstyrelsen har ved et tidligere orienteringsbrev i 2019 oplyst om reglerne for delårsrapporter med hensyn til regulering af aktiver målt til dagsværdi.

    Erhvervsstyrelsen har set eksempler på, at dagsværdireguleringer alene skete i årsrapporten. Styrelsen finder det generelt usandsynligt, at dagsværdien på fx investeringsejendomme alene ændrer sig i årets sidste halvår.

    Der er ikke krav om ekstern bistand ved dagsværdiberegninger, men virksomheden bør vurdere, om der kan være behov herfor, hvis den fx ikke selv har kompetencer eller ressourcer til at foretage dagsværdiberegning til brug for delårsregnskabet. 

    Der gøres tillige opmærksom på, at virksomhederne - også på tidspunktet for afslutningen af delårs-perioden - skal foretage værdiforringelsestests af aktiver, hvis der er indikationer på nedskrivningsbehov. 

  • Regnskabsmæssige forhold vedrørende COVID-19

    Konsekvenserne af pandemien for de danske virksomheder blev første gang tydelig i delårsrapporterne for 1. halvår 2020. Pandemien fylder stadig meget i verdensbilledet, og COVID-19 har derfor fortsat stor betydning for mange virksomheder.

    Styrelsen henviser i den forbindelse til tidligere udsendt orienteringsbrev (1. juli 2020), der forventes også at være relevant i forbindelse med aflæggelsen af årsrapporterne for 2021. Orienteringsbrevet præciserer bl.a., at selvom der er usikkerhed om den fremtidige udvikling, skal delårsrapporten fortsat indeholde oplysninger om ledelsens forventninger til fremtiden.

    Anvendes alternative resultatmål (APM'er) skal disse opfylde kvalitetskravene til pålidelighed og relevans. Det tidligere notat fra ESMA fra maj 2020, er derfor også fortsat relevant.

  • ESMA-fokusområder for årsrapporterne 2021

    ESMA har den 29. oktober 2021 offentliggjort de fælles europæiske fokusområder for kontrollen i 2022. Fokusområderne er opdelt i tre fokusområder vedrørende den finansielle del af årsrapporten og tre fokusområder vedrørende den ikke-finansielle del.

    Fokusområderne vedrørende den finansielle del omhandler:

    • Klimarelaterede risici, herunder om virksomhederne har vurderet den eventuelle påvirkning af klimaændringer på levetider m.v. for langfristede aktiver
    • Oplysninger om den eventuelle fortsatte påvirkning fra COVID-19
    • Oplysninger om forventede tab på tilgodehavender for finansielle virksomheder.

    Vedrørende ikke-finansiel rapportering omhandler fokusområderne:

    • Oplysninger om COVID-19
    • Klimarelaterede forhold
    • Oplysninger i henhold til artikel 8 i taksonomiforordningen.

  • Nye retningslinjer for regnskabskontrol fra ESMA

    Erhvervsstyrelsens kontrol med de børsnoterede virksomheders års- og delårsrapporter er bl.a. baseret på retningslinjer fra ESMA. Disse er opdateret med virkning fra den 1. januar 2022.

    Ændringerne vedrører primært metoder til udvælgelse af virksomheder til kontrol (risikobaseret, rotation og tilfældig udvælgelse) samt procedurer til selve udførelsen af kontrollen.

    Alle virksomheder skal fortsat kontrolleres inden for en nærmere fastlagt periode. En vis andel af kontrollerne skal dække hele regnskabet og medføre interaktion med virksomheden.

    Som en del af den øgede risikobaserede tilgang, anmoder styrelsen nu som hovedregel om en kopi af revisionsprotokollen i regnskabskontrolsager, som omfatter flere væsentlige og risikofyldte områder i en årsrapport. Det er ikke nyt, at styrelsen har mulighed for at anmode virksomhedens revisor om oplysninger til brug for vurdering af sagen. Det kan fx være oplysninger i relation til forhold, som fremgår af revisionsprotokollen. Muligheden for at indhente oplysninger fra revisor har dog blot indtil nu alene været anvendt i meget begrænset omfang.

  • Kontrolsager vedrørende IFRS 15 – indtægter fra kontrakter med kunder

    Omsætning vil næsten altid være en væsentlig og risikofyldt post, da indregning og måling af omsætning mange gange kræver, at ledelsen udøver skøn. Desuden kan kontrakter med kunder være komplekse. Derfor vil virksomheder, der er udtaget til kontrol, opleve, at styrelsen ofte vil spørge ind til, hvordan virksomheden i henhold til IFRS 15 har indregnet, målt og oplyst om omsætning.

    Styrelsen vil som udgangspunkt anmode om at få en kopi af en eller flere af de kontrakter, som virksomheden har indgået med sine kunder og samtidig anmode virksomheden om at redegøre for, hvordan den konkret har indregnet omsætning fra kontrakterne med henvisning til femtrins-modellen i IFRS 15, og herunder også de foretagne vurderinger samt om anvendt regnskabspraksis og IFRS 15 noteoplysninger er tilstrækkeligt tilpasset den konkrete virksomhed. 

  • Registrering af børsnoterede virksomheder og anmeldelse af hjemland

    For at dække Erhvervsstyrelsens omkostninger ved regnskabskontrollen, bliver alle virksomheder, som pr. 1. januar har kapitalandele m.v. optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, opkrævet et gebyr.

    Til brug for opkrævningen skal styrelsen kunne identificere, hvilke virksomheder der er omfattet af kontrollen. Regnskabskontrollen i Danmark omfatter også udstedere fra tredjelande, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i Danmark, og som har valgt Danmark som hjemland.

    Erhvervsstyrelsen har i flere tilfælde konstateret, at registreringspligten ikke har været overholdt og henleder derfor de børsnoterede virksomheders opmærksomhed herpå.

    Anmeldelsespligt i forbindelse med selve noteringen fremgår af anmeldelsesbekendtgørelsens § 26, stk. 2, og sker rent praktisk ved en almindelig anmeldelse til styrelsen på virk.dk. Indberetning af hjemland skal ske til Finanstilsynets indberetningsportal (OASM).

  • Opdatering af bekendtgørelser

    I delårsrapportbekendtgørelsen (BEK nr. 1089 af 31. maj 2021) med ikrafttræden 1. juli 2021 er § 7, stk. 1, om frivillig udarbejdelse af delårsrapport for udstedere af store gældsinstrumenter udgået, da Erhvervsstyrelsen ikke har mulighed for at fastsætte nærmere regler for disse virksomheder.

    Endvidere er § 13 om offentliggørelse af redegørelser for virksomhedens økonomiske forhold suppleret med et krav om, at en redegørelse for virksomhedens økonomiske forhold, som ikke er en delårsrapport, ikke må fremstå, så den kan forveksles med en delårsrapport. 

    I indsendelsesbekendtgørelsen (BEK nr. 1054 af 31. maj 2021) med ikrafttræden 1. juli 2021 er det nu i § 31 præciseret, at alene børsnoterede virksomheder, som efter bekendtgørelsens § 1 har pligt til at udarbejde delårsrapport, også har pligt til at indberette den til Erhvervsstyrelsen.

    Det er herefter ikke længere et krav at virksomheder, som alene udsteder store gældsinstrumenter og som frivilligt udarbejder delårsrapport, skal indberette denne til Erhvervsstyrelsen. 

Sammendrag

Virksomhederne skal være opmærksomme på, at revisionsprotokollen nu indhentes ved regnskabskontrol. 

Om denne artikel

Af Jan Peter Larsen

Associate Partner, EY Danmark

Statsautoriseret revisor med fokus på IFRS, ÅRL og Corporate Reporting samt internationale forhold. Tidligere formand for FSR’s Regnskabstekniske Udvalg.

Related topics Assurance