Lovforslag om styrket økonomisk tilsyn i vandsektoren er sendt i høring

Energistyrelsen har den 9. november udsendt et høringsforslag til lov om ændring af vandsektorloven, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og lov om kommuners afståelse af vandselskaber. Opsummeret som Lovforslag om styrket økonomisk tilsyn og takstkontrol m.v. i vandsektoren.

Det nye udsendte lovforslag i høring fra den 9. november 2023 udspringer af det tidligere lovforslag om justeret økonomisk regulering af vandsektoren fra sommeren 2022, men indeholder nu kun en afgrænset del af det samlede oprindelige lovforslag. Det nye lovforslag indeholder således følgende tre hovedelementer:

• Styrket statsligt økonomisk tilsyn af vandselskaber samt tilsyn med vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed
• Styrket kommunal kontrol med vandselskabernes takster og leveringsbetingelser
• Justeringer vedrørende indtægtsrammer og regnskabsmæssige kontrolrammer

Styrket statsligt økonomisk tilsyn samt tilsyn med vandselskaberne

Det styrkede statslige økonomiske tilsyn har til formål at sikre klare rammer for tilsynet og styrke tilsynet med tilknyttet virksomhed og markedsmæssighed. Det fremgår af udkastet til lovforslaget, at der i dag ikke føres et aktivt tilsyn med vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed, da tilsynsopgaven på nuværende tidspunkt er delt mellem Forsyningssekretariatet og Energistyrelsen.

Der lægges op til, at der fremadrettet foretages tilsyn heraf fra Vandsektortilsynet (tidligere Forsyningssekretariatet), som bl.a. vil kunne påbyde et vandselskab at afstå eller afvikle deltagelse i virksomhed, der er i strid med vandsektorloven.

Styrket kommunal kontrol med vandselskabernes takster og leveringsbetingelser

Lovforslaget præciserer og tydeliggør reglerne om kommuners kontrol af vandselskabers opkrævning. Det er fortsat kommunalbestyrelsens opgave at godkende vandselskabers bidrag, takster, regulativer og betalingsvedtægter. En kortlægning i 2020 har dog konkluderet, at kommunernes legalitetskontrol ikke nødvendigvis foretages ensartet under den nuværende regulering.

Som følge heraf gives der bemyndigelse til Klima-, Energi- og Forsyningsministeren til at kunne fastsætte nærmere regler om kommunernes godkendelse af takster m.v. Hensigten er herved bl.a. at fastsatte ensartet regler, som skal fremme proceduren for den kommunale godkendelse samt øge sammenligneligheden og klarheden i grundlaget for godkendelsen.

I lovforslaget præciseres det, at hvile-i-sig-selv-princippet på vandområdet fremover skal forstås som et kontantprincip, hvilket ligeledes har været gældende praksis for flere selskaber og skal danne praksis for kommunalbestyrelsens godkendelse.

Som følge heraf konsekvenstilpasses direkte ændringer til §52a i Vandforsyningsloven, som definerer hvilke elementer, der kan indregnes i prisen for en almen vandforsyning. Spildevandsbetalingsloven ændres ikke væsentligt som følge heraf, da denne ikke strider mod et kontantprincip.

Justeringer vedrørende indtægtsrammer og regnskabsmæssige kontrolrammer

Lovforslaget indeholder desuden en ændring til de nugældende principper om kontrol- og reguleringsperioder. Det foreslås således at give bemyndigelse til, at ministeren kan fastsætte regler om kontrol med overholdelse af indtægtsrammer og regnskabsmæssige kontrolrammer, herunder opgørelse og afvikling af differencer mellem et vandselskabs indtægtsramme eller regnskabsmæssige kontrolramme og vandselskabets indtægter. Denne bemyndigelse vil give mulighed for et nyt kontrolsystem, som er uafhængigt af regulerings- og kontrolperioder, men baseret på en differencesaldo, som akkumuleres og videreføres fra år til år. Yderligere kan der være regler om bortfald af tilgodehavende differencer af en vis alder, som kan konverteres til fradrag i de økonomiske rammer, ved store differencer i forbrugernes favør. Reglerne synes baseret på tilsvarende regler i elnetreguleringen.

Ikrafttrædelsesdato med differencesaldo forventes at være 1. januar 2025.

I lovforslaget lægges der endvidere op til, at vandselskaberne får mulighed for at opkræve omkostninger til tillægsberettigede aktiviteter allerede i det år, omkostningerne afholdes. I den nugældende regulering bliver tillæg ikke lagt til rammen før to år efter afholdelsen af en tillægsberettiget omkostning. Hensigten med forslaget er at understøtte likviditeten i vandselskaberne.

Hvis du vil vide mere om lovforslaget eller til enkelte elementer, og hvorledes det påvirker jeres virksomhed, er I meget velkommen til at kontakte EY’s rådgivere.