Regeringen har offentliggjort sit klimaprogram for 2023. I klimaprogrammet skal klima-, energi- og forsyningsministeren hvert år bl.a. give sin vurdering af, om det kan anskueliggøres, at de nationale klimamål nås samt give en status for 2025-målet. I forbindelse med fremlæggelsen af klimaprogrammet anvises også et samlet grønt arbejdsprogram, der indeholder en række initiativer til at indfri klimamålene. Læs mere om de enkelte sektorer og arbejdsspor nedenfor.
Arbejdsprogram
Klimaprogrammet er delt op i følgende hovedsektorer og arbejdsspor:
Energi og forsyning – skal CO2-afgiften forhøjes yderligere?
Det angives, at der findes en række teknologier, som kan reducere drivhusgasudledningen i energi- og forsyningssektoren og at det tekniske potentiale vurderes til ca. 4,7 mio. tons CO2e i 2030. Det er særligt CCS, der har et stort reduktionspotentiale.
I klimaprogrammet bemærkes det, at der kan iværksættes en række virkemidler for at indfri det tekniske potentiale – her nævnes en afgiftsforhøjelse på 100 kr. pr. ton CO2e-udledning for rumvarme. Den samlede CO2-afgiftsbelastning vil hermed være på 850 kr. pr. ton CO2e.
Der nævnes derudover en række udfordringer for sektoren, som regeringen overvåger og potentielt kan iværksætte initiativer for at afhjælpe. Det drejer sig bl.a. om den nødvendige udbygning af elnettet og støtte til biogas, som er blevet forsinket grundet problemer med at få godkendt støtten af EU-Kommissionen.
Industri
Der blev med aftale om grøn skattereform af 24. juni 2022 aftalt at indføre en CO2-afgift i industrien på 750 kr. pr. ton CO2 for sektorer uden for EU’s kvotehandelssystem, 375 kr. pr. ton CO2 for industri omfattet af EU’s kvotehandelssystem og 125 kr. pr. ton CO2 for mineralogiske processer. Afgifterne indfases fra 2025-2030.
Det bemærkes i klimaprogrammet, at en yderligere forhøjelse vil kunne bidrage til yderligere reduktioner og der regnes på en forhøjelse på 100 kr. pr. ton CO2 for hver enkelt sektor.
Det nævnes i klimaprogrammet, at lovforslaget vedrørende implementering af Grøn Skattereform for industrien er under udarbejdelse og forventes fremsat i 1. kvartal 2024.
Affaldssektoren – skal affaldsvarmeprisloftet være 60 kr. pr. GJ?
Det bemærkes i klimaprogrammet, at der er aftalt en væsentlig omorganisering af sektoren ved aftale om klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi fra 2020. Der nævnes en række tekniske potentialer, der kan reducere udledninger fra sektoren:
- Teknologier til fx design med henblik på forlænget holdbarhed og reparerbarhed for produkter, samt digitale teknologier til cirkulære forretningsmodeller, der reducerer mængden af fossilt affald, som sendes til forbrænding.
- Sorterings- og genanvendelsesteknologier, der øger genanvendelsen og dermed reducerer mængden af affald til forbrænding, herunder også fossilt affald.
- Materialeteknologi vedrørende omstilling fra fossile til bio- og CCU-baserede materialer for at reducere mængden af fossilt affald, der sendes til forbrænding, såfremt den samlede miljø- og klimabelastning er lavere end for de fossile alternativer.
- Etablere CCS på forbrændingsanlæggene.
- Teknologier til biologisk behandling af affald og deponi som fx pyrolyse og reaktorkompostering, der begrænser udledninger af drivhusgasser i forbindelse med biologisk behandling af fx haveaffald og spildevandsslam.
Som virkemiddel til at opnå reduktioner i sektoren nævnes en sænkelse af et prisloft for salg af affaldsvarme. Det fremgår, at prisloftet endnu ikke er fastlagt, men at Energistyrelsen foreløbigt skønner, at det vil ligge på godt 70 kr. pr. GJ inkl. afgifter. Som virkemiddel nævnes en nedsættelse af prisloftet til 60 kr. pr. GJ.
Det bemærkes, at Ekspertgruppen for en Grøn Skattereform afleverer sin endelige afrapportering i 2023, hvor ekspertgruppen bl.a. skal forholde sig til affaldssektorens ikke-energirelaterede udledninger. Det fremgår også, at der er igangsat et arbejde med et beslutningsoplæg vedrørende de langsigtede rammevilkår for CO2-fangst i forsyningssektoren.
Særligt vedrørende CCS
Det nævnes, at regeringen i 2023 har indgået aftale om styrkede rammevilkår for CCS i Danmark, der har til formål at skabe sikkerhed om rammevilkår for CCS-markedet. Med aftalen samles to eksisterende støttepuljer til CCS i én samlet for at skabe større sikkerhed om rammevilkår ved en ny hovedlov om rørført transport af CO2 og det statslige medejerskab af kommende licensrunder til CO2-lagring. Det nævnes, at regeringen i 2023 vil fremlægge et oplæg til de langsigtede rammevilkår for CO2-fangst på kommunale anlæg, især affaldsforbrændingsanlæg.
