Menneskevenlig teknologi afhænger af menneskevenlige organisationer

Teknologisk revolution

Kunstig intelligens og selvlærende software er i gang med at revolutionere samspillet mellem menneske og teknologi. Fitness-spejlet er bare et lille eksempel på, hvordan vi snart arbejder sammen med computere på en helt anden måde end foran en pc. Revolutionen består i, at teknologien lytter, ser og former sig efter, hvem vi er. Vi kan få en meget mere menneskevenlig teknologi, fordi den tager farve efter det enkelte menneske. Altså cirka 1000 lysår væk fra tvangsdigitalisering og digital analfabetisme.

Og voldsomt relevant i forhold til vores demografiske udfordringer. Tænk nu hvis fitness-spejlets målgruppe ikke var højtlønnede karrieremennesker men derimod danske pensionister over 80 år. Ville det ikke være stærkt, at du som ældre menneske kunne tale til et møbel, som havde alle data om dig? Kunne rådgive om medicin og motion? Som kunne slå alarm ved et fald eller ved unormal adfærd? Som gav online adgang til et team af læge, sygeplejerske, socialrådgiver i et call-center ”bag skærmen”?

Livsappetit ind i tech

Derfor undrer det mig, at de unge ikke står i kø for at være med til at forme den her udvikling. Danmark har rekrutteringsudfordringer på tech-området og optaget på STEM-uddannelser er ikke noget at prale af. Vi deler udfordringen med andre lande. I Californien sender de mest stræbsomme forældre deres børn i robotklasser, hvor de laver lego-robotter. For 20 år siden skubbede de dem på balletskole eller law school.

Men i min egen vennekreds ser jeg unge, som slet ikke har lyst til almindelig uddannelse. De vil hellere hygge sig, rejse, træne, spille musik og holde fest. Nogle af dem har set forældre, som arbejdede solen sort, og havde masser af rejsedage. Den vej har de ikke lyst til at gå.

Omvendt så er det jo præcis den livsappetit, som skal være med til at forme fremtidens teknologi. Vi må altså først og fremmest forme vores organisationer, så der er plads til alle mulige forskellige mennesketyper. Vi kan ikke rekruttere til organisationer, hvor vi kvæler hinanden i hierarkier, kommandoer og meningsløshed. Fik I den i ældresektoren og sundhedssektoren? 

For mig personligt var det en anden elev, Lars, som katalyserede et vendepunkt for mig i 2.g. Jeg var ordblind og trivedes ikke i skolen. Nul selvtillid og blev i første omgang erklæret uegnet til gymnasiet. Min kammerat fik sat mig på sporet med noget god gammeldags medmenneskelighed. Siden blev jeg statistiker, læste i England, skrev en phd, blev iværksætter og konsulent. I tre årtier har jeg boet i udlandet og haft lederansvar for innovation i en global organisation (og med en lejlighed fuld af intelligent software). Lars viste den tillid og menneskelighed, vi nu kan bruge i vores virksomheder. Den Lars-effekt skal vi have med ind i vores organisationer for at udvikle morgendagens teknologi.

Denne kommentar er bragt i Finans den 19. december 2022.